Samtykke til brug af cookies

Hos Donezonen bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart for at opnå en funktionel side og for at gøre det endnu lettere for dig at besøge dynezonen.dk. Ved hjælp af cookies laver vi optimering, statistik og analyserer besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Klik på "fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Guide til valg af hovedpude

Vælg den rigtige hovedpude

At vælge den rigtige hovedpude kan være en kompliceret opgave. En hovedpude vil som oftest ikke holde lige så længe som en dyne, da det er vigtigt at hovedpuden hele tiden har den optimale støtte for din krop og nakke. Med tiden vil støtten i puden forringes og man bør overveje at skifte. Det sker også ofte at vores kroppe ændre sig som årene går og derved ændre vores behov til hovedpudetype. I denne kort og enkle guide vil vi forsøge at hjælpe dig med at blive opmærksom på dine behov til en hovedpude. Din hovedpude er nemlig en af de vigtigste faktorer for en god nattesøvn, og puden kan kun vælges af dig eller personen der skal bruge den. 

Inden du beslutter dig for hvilken pude du vil købe eller skal ønske dig, bør du overveje følgende:
  • Ligge stilling
    Sover du primært på siden, ryggen eller maven?
  • Kropstemperatur
    Har du det ofte varmt når du sover?
  • Problematikker
    Har du problemer med nakke eller ryg? Har du ofte hovedpine?
  • Underlag
    Hvordan er din seng? Er den blød, fast og/eller med elevation?

Ligge stilling

Sover du på maven

Hvis du sover på maven bør du vælge en lav hovedpude. En højere pude kan medføre at rygsøjlen får en knæk bagover som kan give dig problemer på længere sigt. Dette er belastende for kroppen og bør undgås. Den sovestilling som ofte er nemmest for folk som sover på maven at ændre til, vil være at sove på siden, så en høj pude eller en ergonomisk pude kan være en alternativ løsning.
Personer som sover på maven skal kigge efter en blød hovedpude, med et lavt indhold af fjer og dun, så du ikke ligger og belaster kroppen på en dårlig måde.
Vælg derfor en lav hovedpude hvis du sover på maven - Se udvalget af vores lækre lave hovedpuder her.

Sover du på ryggen

Sover du mest på ryggen, har du ligeledes brug for en lav og blød hovedpude, der støtter dig godt i nakken og den øverste del af skuldrene. Hovedpuden skal udfylde hullet mellem dit hoved og seng, så nakken beholder sin naturlige krumning og rygsøjlen ikke skal spænde og komprimere for ikke at have støtte. På denne måde slapper din krop mest af, i en naturlig stilling. Nogen personer kan være udfordret med problematikker i nakkeområdet og har brug for en lidt højere (mellem, dog stadig blød) eller ergonomisk hovedpude.
En hovedpude kan formes, så den støtter korrekt men vil den ikke holde faconen natten igennem. Alternativt kan være du vælge en hovedpude af ergonomisk skum, da den holder sin form.
Vælg gerne en lav eller mellem hovedpude hvis du sover på ryggen.

Sover du på siden

Sover du på siden, skal du kigge efter en højere hovedpude der er fastere, end de 2 andre sovestillinger. Dette bør du gøre for at give nakken/halsen optimal støtte, og undgå slidbøjning af nakken. Puden skal udfylde det hul, der er mellem dit hoved og seng, og den bør støtte bedst under nakken. Din rygsøjle bør ligge i sin naturlige stilling. Du bør kunne mærke at kroppen slapper af når du ligger dig med din valgte pude. Gør kroppen mod forventning ikke det, bør du overveje et alternativ eller fastere pude. En ergonomisk pude i skum kan i det tilfælde være et godt alternativ. 
Vælg derfor en høj hovedpude hvis du sover mest på siden.

Kropstemperatur

En del af den varme man udskiller fra kroppen i løbet af natten, kommer fra hovedet. Derfor er det også normalt at føle sig varm om hovedet under søvn, hvis dette er tilfældet og er til gene bør du overveje at udskifte din pude med en temperatur regulerende pude. 
Hvis du som nævnt ofte har det varmt når du sover, bør du overvej at prøve en Silke hovedpude eller Temprakon hovedpude. Begge slags hovedpuder er udviklet til at være temperatur regulerende. Silkepuden har ydereligere den fordel at være svedabsorberende. 
Brug linkene herunder for at se Dynezonen.dk's store udvalg af gode silkepuder og puder af mærket Temprakon.

De vigtige elementer i din hovedpude

Kvaliteten af puden er også relevant i din søgen på ny hovedpude. Herunder er et par punkter du som kunde bør være opmærksom på når du køber en hovedpude.
  • Fordeling af fyld
    Hvor meget af fyldet er fjer og/eller dun? Og hvor er de placeret?
  • Antal af kamre

Fordeling af fyld

For at opnå det optimale støtte skal en pude, modsat en dyne, gerne indeholde en god mængde af fjer. Dette er fordi at det er fjerene som danner støtte, fasthed og en del af højden i en pude. Det er dog vigtigt at fjerene ligger i det inderste kammer af puden, også kaldet kernen. I de øvrige kamre er det vigtigt at det er dun, da dette gør at puden er blød og føles rar. Herudover er det en stor fordel hvis det er småfjer der bruges, da disse er lidt blødere og mere behagelige at sove på end store fjer.  

Antal kamre

Hvis du vælger en pude med højde, er det vigtigt at fyldet er fordelt i kamre. På dette måde fastholder du fyldet på den plads det er tilegnet, og puden holder bedre på højden i løbet af natten. Med kamre kan man også fordele fyldet, sådan at du får et fastere pude på grund af højere fjerprocent. 

Har du yderligere spørgsmål til dit valg af hovedpude

Vi håber at denne vejledning har givet dig svar på hvilken hovedpude du skal vælge, skulle du stadig ligge inde med yderligere spørgsmål til hvilken pude der ville være mest optimal for dig, er du velkommen til at kontakte os på vores mail: SALG@DYNEZONEN.DK eller på vejlednings telefonen: +45 69 15 19 10.

INDKØBSKURV
De varer du har lagt i kurven, har vi på lager til omgående levering. Du modtager en ordrebekræftelse pr. mail når du har fuldført din ordre. Skulle varen mod forventning ikke være på vores lager, vil du hurtigst muligt blive kontaktet herom.